Heraldik betyder læren om våbenskjolde.
Heraldik, er det regelsæt som allerede i middelalderen fastlagte hvordan et våben bygges op. Disse regler som blev til uskrevne love, hørte ind under særlige embedsmænd, Herold´er – deraf navnet ”heraldik” – eller våbenkonger, en institution, som endnu eksisterer og virker i England. I nutidens Danmark er det Statens Heraldiske Konsulent som overvåger de heraldiske regler inden for det offentlige regi´.
Heraldikken er nok den eneste overlevende ”blomst” fra riddertiden. En sjælden og livskraftig urt som bør vogtes og værnes af alle, som glædes over dens skønne former og farver. Heraldikken er, med dens regler og love en videnskab og en kunstart.
Et våben er uløseligt forbundet med ridderskikkelsen som fuldt rustet drager til kamp på slagmarken. I en ridderskare med adskillige personer i ens rustninger og bærerne er ikke til at kende fra hverandre. Kun mærket, som er malet på skjoldet – en figur eller flere figurer i stærke, synlige farver – er kendetegnet på hvem der er hvem. De mere komplicerede våbener med opdeling i felter kommer først til i en senere tid. Felternes formering skyldes enten arv fra andre slægter eller nådestegn. På skjoldet genkendes ridderen Herover ses hjelmen hvilende på skjoldets overkant. Hjelmen er smykket med flagrende draperier, kaldet hjelmnkappen eller hjelmklædet – I virkeligheden det klæde, som ridderen bar hængende over hjelmen som værn mod solen der brændte på stålhjelmen. Øverst på hjelmen og hjelmklædet ses hjelmtegnet, som ofte svarede til skjoldets figur – hjelmtegnet forbundet med hjelmen ved en krone eller en pude (kaldet vulst)
Heraldikken henter sine motiver fra livet selv, mennesker, dyr blomster, himmellegemer, borge, husgeråd samt symbolfigurer af næsten enhver art. Desforuden korset som findes i et væld af former og de kendte heroldbilleder som bjælker, sparrer og pæle.
Farverne (tinkturerne) rødt, sort blåt og grønt og metaller sølv og guld skal altid veksle. Metal må ikke støde op til metal og farve ikke til farve. Farverne i skjoldet gentager sig altid i hjelmkappen og som oftest i hjelmtegnet, farverne skal være de samme som i skjoldet. I begyndelsen af 1600-tallet fandt man på et system, hvorved man kan angive et våbens tinkturer ved hjælp af skraveringer: Vandrette streger = blåt, lodrette streger = rødt, vandrette + lodrette streger (krydsskravering) = sort, skrå streger = grønt, prikker = gult (guld) ingenting = hvidt (sølv) Systemet anvendes bl.a. til sort hvid gengivelser af våbener.
Heraldikkens fagudtryk for at ”beskrive” et våben er at blasonere det. Et våben bekrives fra bærerens side, hvilket gør at højre og venstre er det modsatte af normalt. Der anvendes betegnelserne Dexter (højre) og sinister (venstre) når et våben blasoneres.