HERALDIK

HØJHOLT SKOV´s VÅBENSKJOLD (BOMÆRKE)


BLASONERING:
Skjold:
Felt i grønt, hvorpå lagt et stiliseret lindetræ, med bladet krone og syv rødder, i guld.
Våbenet er "talende" og symboliserer skovens stedsevarende frodige vækst.

Hjelm og hjelmudsmykning:
Tøndehjelm i sølv drejet mod dexter. Indvendigt foret med rødt. Lodret bøjle, nitter og spalteindfatninger i guld.
Sinister på hjelmen udsmykket forneden med en i guld lodret stillet heraldisk rude belagt med et sort Sankt Andreaskors.
Symbolet er kendt tilbage til vikingetiden som et høvdingeværdighedstegn.

Hjelmklæde:
Grønt, foret med guld.

Valgsprog:
ESTO PERPETUA (Det er stedsevarende)
SVANBORG HERALDICA


ESTO PERPETUA

HERALDIK (LÆREN OM VÅBENSKJOLDE)


Helt fra middelalderen har man haft og anvendt våbenskjolde.

Heraldiken har givet skilt og navn til adskillige værtshuse, det er derfor der sidder våbenskjolde på næsten alle vin- og spiritusetiketter.

Der er heraldik alle vegne ! På mønter og frimærker, på blazere og signetringe, på biler og motorcykler, på embelage og reklamer, på sportsdragter og klubstandere, på skilte, på offentlige bygninger samt kirker og museer. Endelig er der tusinder af familievåbenskjolde dels adelige - og dels borgelige -.

Det er naturligvis ikke lige god heraldik alt sammen. Den første betingelse for vellykket heraldik er enkelthed i farver og enkelthed i figurer. Et våbenskjolds allerførste opgave er som kendemærke og genkendelsesmærke. 

SVANBORG HERALDICA
 

RIDDERNES IDENTITETSKORT. Siden 1100-tallet har man i Vesteoropa brugt et særkende- design på våbenskjolde, flag, gobelinger og gravsten, der har været designet ud fra heraldikkens principper. Heraldikken var - med sit enkle stilistiske særpræg - riddernes ID-kort i krigs- og fredstider. Netop på grund af de klare farver og det enkle design kunne venner og fjender på lang afstand se, hvem der kom ridende imod dem.

HVAD ER ET VÅBEN


Et våben er et kendemærke i farver - for et land (nation), en kommune, et firma, en slægt, en organisation, eller evt. en person. 

Disse våbener er underkastet særlige, såkaldte heraldiske, regler.

Visse karakteristiske egenskaber adskiller tydeligt de tidligst middelalderlige våbener fra den forudgående epokes (skjolde) mærker eller sindbilleder: Da de fleste våbener er kendemærke for en slægt, vil et våben i reglen være arveligt; det antal farver man opererer med, er begrænset; og et våben er næsten altid gengivet på et skjold.
Denne sidste særegenhed er den mest typiske og den eneste som gør det muligt ved første øjekast at afgøre om det er et våben man har for sig eller ej. Siden midten af 1100-tallet har (med ganske få undtag) enhver gengivelse af et skjold med en figur i udgjort et våben. På den anden side kan en figur eller et sindbillede også efter dette tidspunkt udmærket udgøre et våben, selv om det ikke er anbragt i et skjold. 
SVANBORG HERALDICA
 
HOLBÆK KOMMUNES BYVÅBEN Motivet i Holbæk kommunes smukke byvåben stammer oprindeligt fra et bevaret bysegl fra 1519. Våbenet er "talende" idet træerne står for hol-, som tidligere fejlagtigt, blev udledet af holt = skov, medens bølgerne står for -bæk. Udformning af våbenet bygger på seglet af 1519. Kilde: Sven Tito Achen

AT TAGE SIG ET VÅBEN


"
At tage sig et våben" Det vil sige; når en person (våbentageren) beslutter sig til, at nu vil han hhv. hun have sig et personligt våbenskjold som så, med tiden, bliver slægtens våbenskjold.

Dette sker ved at man henvender sig til en heraldiker som, efter en indgående drøftelse med våbentageren, tegner / maler våbenskjoldet.

De mennesker som ønsker dette, er som oftes levende interesseret i og lægger uendelig vægt på komposition og udførelse. Symbolik af den ene eller anden art kommer i første række, derefter et tiltalende udseende og sidst, det særpræg, der gør, at det ene våben kan skelnes fra det andet. Det sidste skulle egentlig have været det første hensyn. Men meningen, at have et våben for våbenets egen skyld, har næppe hermed mistet sin betydning. Den almindelige opfattelse synes blot at være, at skal man have et nyt våben, bør det være symbolsk, smukt og særpræget - i nævnte rækkefølge.

Heraldik er meget levende og indtager sin plads både i hjemmene og i det offentlige liv. Heraldikken har mange anvendelsesmuligheder både nyttige og dekorative. Feks som ex-libris, på brevpapir, på visitkort, til billedophængning og som signetring o.s.v.
Man kan nøjes med blot at nyde heraldikken, men den kan også dyrkes som en hobby.
Den heraldiske kunst hjælper os, i al sin skønhed, til at se lysere på tilværelsen i den vor så fortravlede tid. Den er ikke længere noget der kun angår de rige og mægtige; idag er den for enhver interesseret, uanset om han hhv. hun selv har våben eller ej.

SVANBORG HERALDICA
ETTRUP SVANBORG KIRKBRO. Våbenet er "talende" og relaterer til navnet Kirkbro: En kirkegavl og en stjernebro. De to stjerner symboliserer våbenindehaverens to børn, der skal videreføre slægten. Valgsprog: VERITAS ET INDUSTRIA (Sandhed og flid)

GAMLE HERALDISKE LOVE


Det er overholdelse af gamle love som er med til at gøre heraldik til en videnskab. Det var de, allerede i middelalderen, fastlagte regler der blev til uskrevne love som stadigvæk anvendes i vor tid når nye våbenskjolde komponeres, tegnes og males.

Heraldikken er den eneste overlevende "blomst" fra riddertiden, en sjællen livskraftig urt, der bør vogtes og værnes af alle heraldikere som glædes over de skønne former.

Oprindelig skal man forstå et våbenskjold  som en ridders værneskjold når han fuld rustet, til hest, drager i kamp f.eks. i det Hellige Land. Man skal forestille sig en ridderskare med utallige personer i ens rustninger hvor ridderne ikke er til at kende fra hverandre. Kun mærket der er malet på skjoldet, enkle figurer i stærke farver er kendetegn på hvem der er hvem, ven eller fjende.
SVANBORG HERALDICA
 

RIDDERE I KAMP PÅ SLAGMARKEN ÅR 1310

HERALDIKKENS "FØDSEL I DANMARK

 

Danmarks  lille Rigsvåben kan føres helt tilbage til kong Knud d. VI  År 1190 visende de tre løver i et med hjerter bestrøet skjold. Hans broder Kong Valdemar sejr havde det samme våben og så fremdeles, frem til vor tid.

Våbenets farver - skjoldbunden guld, løverne blå, hjertene røde. Løvernes tænder og kløer er ligesom kronerne røde, deres tunger røde. Øverst på det lille rigsvåbens skjold hviler kongekronen. Kronen symboliserer både monarken og staten og kan gengives separat

Rigsvåbenet fremtræder i to skikkelser, et lille og et stort.
Det store rigsvåben kaldes i dag det kongelige våben indeholder også andre våbenmærker.

Det danske rigsvåben har gennem tiderne været gengivet i vekslende stilarter og i forskellige skjoldformer. Det konstante element er de tre kronede løver omgivet og ni hjerter, der principielt skal fremtræde med farver som nævnt ovenfor.

De første adelsmænds våbener dukkede op fra år 1224. Først i de højeste samfundslag og senere de laveste -. Våbenernes brug var i begyndelsen personlig først senere udviklede de sig til arvelige slægtsvåbener.


DET STORE RIGSVÅBEN - DET KONGELIGE VÅBEN

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

21.12 | 23:16

Hej Jens.

Det ser spændende ud !

Venligst, Marianne( fys )

...
22.11 | 00:05
HERALDIK har modtaget 6
27.09 | 21:44
GALERI har modtaget 1
28.07 | 14:16
Heraldisk rejse har modtaget 1
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE